Spændingsdeleren
Det kredsløb der ses på figur 1 kaldes en spændingsdeler og er en grundsten i elektronik. Spændingsdeleren består af 3 modstande, R1, R2 og den såkaldte belastningsmodstand RB. Belastningsmodstanden er i realiteten ikke kun én modstand – men ofte et helt kredsløb i sig selv – men her repræsenterer vi den som en modstand.
Ideen er at beregne spændingsforskellen Uud hen over belastningsmodstanden. Fra Kirchhoffs love findes de ligninger som vi skal løse.
Kirchhoffs første lov
![]()
Kirchhoffs anden lov
![]()
![]()
Disse 3 ligninger med de 3 ubekendte strømstyrker I1, I2 og I3 skal løses. Og den størrelse vi endeligt er interesserede i at finde er I3, for så kan spændingsfaldet over belastnings-modstanden bestemmes ud fra Ohms lov
.
Vi finder
,
,
,
og derfor bliver spændingsfaldet over belastningsmodstanden
.
Hvis belastningsmodstanden er meget større end de to andre modstande R1 og R2, så bliver brøken
meget lille. I denne grænse bliver spændingsfaldet,
, over belastningsmodstanden
,
Som vi har kalder spændingsdelerligningen.
Når spændingsfaldet måles som et analogt input, som konverteres til en digital værdi gennem en Arduino UNO, vil Arduinoen udlæse en værdi
, givet ved
. Hvilket giver følgende sammenhæng mellem resistorerne
, og den usikkerhed der knytter sig til variationer i
og
vil generelt se ud som vist på figuren til højre.