Spændingsdeleren
Det kredsløb der ses på figur 1 kaldes en spændingsdeler og er en grundsten i elektronik. Spændingsdeleren består af 3 modstande, R1, R2 og den såkaldte belastningsmodstand RB. Belastningsmodstanden er i realiteten ikke kun én modstand – men ofte et helt kredsløb i sig selv – men her repræsenterer vi den som en modstand.
Ideen er at beregne spændingsforskellen Uud hen over belastningsmodstanden. Fra Kirchhoffs love findes de ligninger som vi skal løse.
Kirchhoffs første lov
Kirchhoffs anden lov



Disse 3 ligninger med de 3 ubekendte strømstyrker I1, I2 og I3 skal løses. Og den størrelse vi endeligt er interesserede i at finde er I3, for så kan spændingsfaldet over belastnings-modstanden bestemmes ud fra Ohms lov
.
Vi finder
,
,
,
og derfor bliver spændingsfaldet over belastningsmodstanden
.
Hvis belastningsmodstanden er meget større end de to andre modstande R1 og R2, så bliver brøken meget lille. I denne grænse bliver spændingsfaldet,
, over belastningsmodstanden
,
Som vi har kalder spændingsdelerligningen.
Når spændingsfaldet måles som et analogt input, som konverteres til en digital værdi gennem en Arduino UNO, vil Arduinoen udlæse en værdi , givet ved
. Hvilket giver følgende sammenhæng mellem resistorerne
, og den usikkerhed der knytter sig til variationer i
og
vil generelt se ud som vist på figuren til højre.
