Historisk har enheder været bundet op på artefakter, der lå lige for og var nemme at bruge, f.eks. en fod som længdemål eller en tønde som rummål. Men ligesom sprog får sit eget liv i lokale dialekter, kan størrelsen af en fod og en tønde ændre sig lokalt, og nye enheder kan komme til, hvis der ikke er accepterede standarder. Man har estimeret, at op mod en kvart million forskellige måleenheder blev brugt i tiden op til Den Franske Revolution[1]. I tiden efter tilsluttede langt de fleste lande sig til SI-systemet, men nogle lande holdt fast i deres egne definitioner.

Storbritannien har f.eks. deres Imperialistiske System, mens USA anvender det nært beslægtede US Customary. Velkendte enheder som en fod (0.3048 m) eller et pund (453,592 37 g) stammer fra disse systemer. Især de traditionelle måleenheder for længde, masse og volumen lever videre i dagligdagen for befolkningen i disse lande, mens områder som medicin, forskning og militær bruger SI. Det Imperialistiske System er også defineret ud fra sin relation til de officielle SI-enheder.

Af historiske årsager hænger nogle enheder dog fast i visse brancher selv i SI-lande, f.eks. er foden stadig meget udbredt i luftfartsindustrien ved højdemål.

Der findes også mere tekniske enhedssystemer, der bruges til specifikke formål. Som eksempel kan nævnes Planck-enheder, hvor fem naturkonstanter er defineret til at have værdien 1, så de kunne udelades i teoretisk, fysiske udregninger. Også astronomien opererer med et sæt separate enheder baseret på SI-systemet, fordi afstande og masser typisk er så store, at de ikke kan overskues lige så nemt udtrykt med SI-enhederne.

[1] Adler, Ken (2002). The Measure of all Things—The Seven-Year-Odyssey that Transformed the World. London: Abacus. ISBN 0349115079.

Den første generalkonference (CGPM) etablerede organisationen BIPM (Bureau International des Poids et Mesures). BIPM består af tre organer: CGPM, CIPM og hovedkvarteret i Sèvres, Paris. BIPM udgiver blandt andet en SI-brochure[1] med udførlig beskrivelse af basisenhederne samt alle de godkendte afledte enheder. Det er også BIPMs opgave at koordinere den forskning, der finder sted ved medlemsstaternes nationale måleinstitutter (se Nationalt måleinstut (NMI)). Dette arbejde resulterer i en række mises en pratique[2], som indeholder vejledning til praktisk realisering af enhedernes definitioner (se Enhedernes realisering).

Den internationale kilogramprototype opbevares i BIPM’s bygninger i Paris.

[1] https://www.bipm.org/en/publications/si-brochure/
[2] https://www.bipm.org/en/measurement-units/rev-si/mise-en-pratique.html

Beslutninger om SI-enhedernes definitioner træffes på Generalkonferencen for Mål og Vægt (Conférence Générale des Poids et Mesures, CGPM)[1,2], der afholdes ca. hvert fjerde år med deltagelse fra alle lande, som har underskrevet Meterkonventionen. Generalkonferencen blev afholdt første gang i 1875 med deltagelse af 17 lande[3], heriblandt Danmark. CGPM havde i 2019 61 medlemslande med yderligere 41 lande som associerede medlemmer[4].

[1] https://www.bipm.org/en/worldwide-metrology/cgpm/ [2] http://www.dfm.dk/index.php?id=105 [3] https://www.bipm.org/en/about-us/member-states/original_seventeen.html [4] https://www.bipm.org/en/about-us/member-states/

Den Internationale Komité for Vægt og Mål (Comité International des Poids et Mesures, CIPM) består af 18 individer af hver deres nationalitet fra medlemslandene i Meterkonventionen. De bliver udpeget af CGPM, og deres primære formål er at promovere uniformitet i måleenheder enten gennem direkte handlinger eller ved at indberette forslag til behandling af CGPM[1].

[1] https://www.bipm.org/en/committees/cipm/

At realisere en enhed betyder at konvertere den fra sin definition til virkeligheden. Realiseringen af en enhed kan ifølge Det Internationale Ordforråd for Metrologi ske på tre måder[1]:

1. Realisering af enheden fra dens definition;
2. Reproduktion af en normal;
3. Indførsel af en artefakt som definitionen for en enhed.

Som eksempel kan vi se på meteren ud fra de tre punkter. Ved Meterkonventionens fødsel var meteren defineret som længden af den oprindelige meterstok, og enheden var derfor realiseret iht. punkt tre. De meterstokke, som medlemslandene efterfølgende modtog, var også realiseringer af meteren, idet de var reproduktioner af primærnormalen, altså punkt to. Ved CGPM i 1983 blev værdien for lysets hastighed fastlagt til 299 792 458 m/s, og meteren fik sin definition ovenfor. Dette medførte, at meteren nu kunne realiseres ved brug af lasere, idet man var i stand til at måle frekvensen meget præcist ud fra definitionen af sekundet. Meteren kunne hermed realiseres direkte fra sin definition iht. punkt et, hvor punkt to bruges til den praktiske realisering med præcis opmåling af måleklodser, der tjener som sekundærnormaler. [1] https://www.bipm.org/en/publications/guides/

Generel Teknisk Service-institutterne (GTS) levererer teknologisk infrastruktur til det danske erhvervsliv. I Danmark findes der syv, hvoraf to er DFM A/S og FORCE Technology, og de bliver hvert år støttet med ca. 300 mio. kr. af den danske stat inden for forskellige emner[1]. GTS-institutterne befinder sig midt imellem den akademiske verden og erhvervslivet og har derfor en unik mulighed for at gøre den avancerede viden, der produceres, tilgængelig for de danske virksomheder. Gennem forskning og udvikling, både internt og i samarbejde med industrielle partnere, skaber GTS-institutterne de rigtige betingelser for, at især små og mellemstore virksomheder kan vokse og udvikle nye, innovative løsninger.

[1] http://bedreinnovation.dk/ [2] https://gts-net.dk/gts-institutter/

Meterkonventionen (Convetion du Mètre) er traktaten, der grundlagde BIPM. Den blev underskrevet i Paris d. 20. maj 1875 af 17 nationer, heriblandt Danmark[1]. Deltagerlandene blev enige om en fælles definition af meteren og kilogrammet, og på CGPM‘s første møde i 1889 blev en stok og et lod valgt som primærnormaler, der definerede de to enheder[2].

Konventionen blev i 1921 senere udvidet til at kunne omfatte enheder af alle størrelser, hvilket lagde grundstenen for SI-systemet, der blev vedtaget i 1960 på det 11. CGPM-møde.

[1] https://www.bipm.org/en/worldwide-metrology/metre-convention/ [2] Jabbour, Z.J.; Yaniv, S.L. (2001). “The Kilogram and Measurements of Mass and Force” (PDF). J. Res. Natl. Inst. Stand. Technol. 106 (1): 25–46. doi:10.6028/jres.106.003.

De nationale måleinstitutter (NMI’er) udpeges af CIPM, og i Danmark udfyldes rollen af Dansk Fundamental Metrologi A/S[1]. Deres rolle er at koordinere, opbygge og vedligeholde den nationale metrologiske infrastruktur og sørge for sporbarhed til internationalt anerkendte standarder (der kan være realiseret i de enkelte laboratorier som primærnormaler). Derudover deltager de i det globale metrologisamarbejde om at udvikle og nyttiggøre SI-enhedssystemet gennem forsknining og vidensudveksling med andre NMI’er.

På nationalt niveau besidder NMI’er typisk den højeste målekompetence inden for centrale målestørrelser og står derfor for den akkrediterede kalibrering af landets virksomheder. I den forbindelse foregår der også en intern udvikling af målekompetencerne af særlig vigtighed for landet. NMI’er deltager af samme årsag typisk også i forskningsprojekter i samarbejde med den akademiske og industrielle verden for at forbedre konkurrenceevnen af det pågældende land.

[1] https://www.dfm.dk

Afledt måleenhed	Se Målenhed, afledt.
Afvigelse	Værdi minus dens referenceværdi.
Akkrediteret laboratorium	Laboratorium med tredjeparts anerkendelse af laboratoriets tekniske kompetence, kvalitetsstyringssystem samt uvildighed.
Arbejdsnormal	Normal der anvendes rutinemæssigt til at kalibrere eller kontrollere materialiserede mål eller måleinstrumenter eller referencematerialer.
Arbejdsområde	Se Måleområde.
Artefakt	Genstand forarbejdet af menneskehånd. Eksempler på måletekniske artefakter er et lod og en meterstok.
BIPM	Bureau International des Poids et Measures.
BNM	Bureau National de Métrologie, Frankrigs nationale metrologiske institut.
CCAUV	Consultative Committee for Acoustics, Ultrasound, and Vibration. Oprettet 1999.
CCEM	Consultative Committee for Electricity and Magnetism. Oprettet 1927.
CCL	Consultative Committee for Length. Oprettet 1952.
CCM	Consultative Committee for Mass and related quantities. Oprettet 1980.
CCPR	Consultative Committee for Photometry and Radiometry. Oprettet 1933.
CCQM	Consultative Committee for Amount of Substance: Metrology in Chemistry and Biology. Oprettet 1994.
CCRI	Consultative Committee for Ionizing Radiation. Oprettet 1958.
CCT	Consultative Committee for Thermometry. Oprettet 1937.
CCTF	Consultative Committee for Time and Frequency. Oprettet 1956.
CCU	Consultative Committee for Units. Oprettet 1964.
CEN	Comité Européene de Normalisation. Europæiske standardiseringsorganisation.
CDFM	Center for Dansk Fundamental Metrologi.
CGPM	Conférence Générale des Poids et Mesures. Afholdt første gang i 1889. Mødes hvert 4. år.
Checknormal	Arbejdsnormal der rutinemæssigt anvendes til at sikre, at målinger er korrekt udført.
CIPM	Comité Internationale des Poids et Mesures.
DANAK	Dansk Akkreditering. Tildeler akkrediteringer i Danmark.
DANIAmet	Samarbejde mellem primær- og referencelaboratorierne i Danmark.
Detektor	Indretning eller stof, der viser tilstedeværelsen at et fænomen uden nødvendigvis at give en værdi for den tilhørende størrelse. Fx lakmuspapir.
DFM	Dansk Fundamental Metrologi A/S, Danmarks nationale metrologiske institut.
Drift	Langsom ændring af en metrologisk egenskab ved et måleinstrument.
Dødbånd	Største interval i hvilket ekstern stimulus kan varieres (begge retninger) uden at frembringe en ændring i måleinstrumentets respons.
EA	European co-operation for Accreditation, dannet ved sammenlægning af EAL (European Cooperation for Accreditation of Laboratories) og EAC (European Accreditation of Certification) i november 1997.
EAC	Se EA.
EAL	Se EA.
Enhed	Se Måleenhed.
Enhedssystem	Se Måleenhedssystem.
EUROMET	Samarbejde mellem 22 nationale metrologiinstitutter i Europa og Tyrkiet samt EU-kommissionen.
EUROlab	Frivilligt fagligt samarbejde mellem prøvnings- og kalibreringslaboratorier i Europa.
Fejl (for et måleinstrument), største tilladte	Ekstremværdierne for en fejl der er tilladt ved specifikationer, regulativer m.v. for et givet måleinstrument.
Fejl (i et måleinstrument), systematisk	Systematiske visningsfejl i et måleinstrument.
Fejlgrænser (for et måleinstrument)	Ekstremværdierne for en fejl der er tilladt ved specifikationer, regulativer m.v. for et givet måleinstrument.
Fundamental metrologi	Se Metrologi, fundamental.
Generalkonferencen for Mål og Vægt	Se CGPM.
Grundenhed (for måling)	Måleenhed for en grundstørrelse i et givet system af størrelser.
GLP	God LaboratoriePraksis. DANAK godkender laboratorier i henhold til OECDs GLP-regler.
GUM	Guide to the Expression of Uncertainty in Measurement. Udgivet af BIPM, IEC, ISO, OIML og IFCC (International Federation of Clinical Chemistry), IUPAC (International Union of Pure and Applied Chemistry) og IUPAP (International Union of Pure and Applied Physics).
Handlingsplan for metrologisk hovedområde	Udarbejdes cirka hvert 5. år for hvert af de 10 metrologiske hovedområder.
Historik, måleudstyr	Se kalibreringshistorie.
Influensstørrelse	Størrelse, som ikke er en målestørrelse, men som har indflydelse på måleresultatet.
Instrumentkonstant	Koefficient, som en direkte visning på måleinstrumentet skal multipliceres med for at få visningen af målestørrelsen eller en størrelse, der anvendes til beregning af målestørrelsens værdi.
International (måle)normal	Normal, der er anerkendt ved en international aftale til at kunne tjene internationalt som grundlag for at fastsætte værdien af andre normaler for den pågældende størrelse.
ISO	International Organization for Standardization.
IEC	International Electrotechnical Commission.
Justering af et måleinstrument	Proces, der bringer et måleinstrument i en funktionstilstand, der passer til dets anvendelse.
Justervesenet	Norges nationale metrologiske institut.
Kalibrering	Sæt af arbejdsprocesser, som under specificerede betingelser tilvejebringer relationen mellem værdier af størrelsen vist på et måleinstrument eller målesystem eller repræsenteret af et materialiseret mål eller et referencemateriale og de tilsvarende værdier realiseret ved normaler.
Kalibreringscertifikat	Resultat af en kalibrering kan registreres i et dokument, undertiden kaldt et kalibreringscertifikat eller en kalibreringsrapport.
Kalibreringshistorie, måleudstyrs	Komplet registrering af resultaterne fra et måleudstyrs kalibrering over lang tid for derved at kunne vurdere udstyrets stabilitet over tid.
Kalibreringsinterval	Tidsinterval mellem to på hinanden følgende kalibreringer af et måleinstrument.
Kalibreringsrapport	Se Kalibreringscertifikat.
Konventionel sand værdi (af en størrelse)	Værdi tillagt en bestemt størrelse og accepteret, sommetider konventionsmæssigt, som havende en passende usikkerhed for et givet formål. Betegnes sommetider “tillagt værdi”, “bedste estimat for værdien”, “konventionel værdi” eller “referenceværdi”.
Korrektion	Værdi, der adderes algebraisk til det ukorrigerede måleresultat for at kompensere for systematisk fejl.
Korrektionsfaktor	Faktor, som det ukorrigerede måleresultat multipliceres med for at kompensere for systematisk fejl.
Legal metrologi	Se Metrologi, legal.
Materialiseret mål	Indretning, som har til formål på en permanent måde, under brugen af den, at producere eller levere en eller flere kendte værdier af en given størrelse, eksempelvis: Et lod, et volumenmål, en måleklods, et referencemateri ale.
Meterkonventionen	Mellem-statslig konvention etableret i 1875 med det formål at sikre et globalt, ensartet system af måleenheder. I 2019 var der 61 medlemsstater og 41 associerede stater.
Metersystemet	Enhedssystem baseret på meteren og kilogrammet. Senere udviklet til SI-systemet.
Metrologi	Fra græsk metron = mål. Læren om mål og vægt.
Metrologi, fundamental	Står i Danmark for det mest nøjagtige niveau inden for en given disciplin. Der er ingen international definition af begrebet fundamental metrologi.
Metrologi, industriel	Sikre hensigtsmæssig funktion af måleinstrumenter der bruges i industrien samt i fremstillings- og prøvningsprocesser.
Metrologi, legal	Sikre målingers nøjagtighed hvor disse har indflydelse på sundhed, sikkerhed og gennemskueligheden af økonomiske transaktioner.
Metrologi, videnskabelig	Beskæftiger sig med at organisere og udvikle målenormaler samt med at opbevare dem.
Metrologisk felt	Underopdeling i Danmark af de metrologiske hovedområder.
Metrologisk handlingsplan	Skrives ca. hvert 5. år for hvert af de ti metrologiske hovedområder.
Metrologisk hovedområde	Internationalt er metrologien opdelt i 10 faglige hovedområder.
MKSA-systemet	Enhedssystem baseret på Meter, Kilogram, Sekund og Ampere. Blev i 1954 udvidet med kelvin og candela og fik navnet SI-systemet.
Mål, materialiseret	Indretning bestemt til at udføre en måling, alene eller i forbindelse med supplerende indretninger.
Måleenhed	Bestemt størrelse, defineret og konventionsmæssigt accepteret, med hvilken størrelser i samme kategori kan sammenlignes for at udtrykke deres talmæssige størrelse relativt til denne størrelse.
Måleenhed uden for et system	Måleenhed som ikke tilhører et enhedssystem.
Måleenhed,(afledt) kohærent	Afledt måleenhed, der kan udtrykkes som et produkt af grundenheder i potenser med proportionalitetskoefficienten 1.
Måleenhedssystem	Mængde af grundenheder og afledte enheder defineret i henhold til givne regler for et givet system af størrelser.
Målefejl	Resultat af en måling minus en sand værdi af målestørrelsen.
Målefejl, absolut	Når det er nødvendigt at skelne “fejl” fra “relativ fejl”, kaldes det førstnævnte for absolut målefejl.
Målefejl, relativ	Målefejl divideret med en sand værdi af målestørrelsen.
Målefejl, systematisk	Middelværdi som resultat af et uendeligt antal målinger af den samme målestørrelse udført under repeterbarhedsbetingelser minus en sand værdi for målestørrelsen.
Målefejl, tilfældig	Måleresultat minus middelværdien fra et uendeligt antal målinger af den samme målestørrelse udført under repeterbarhedsbetingelser.
Måleinstallation	Et målesystem, som er permanent installeret, kaldes en måleinstallation.
Måleinstrument	Indretning bestemt til at udføre en måling, alene eller i forbindelse med supplerende indretninger.
Målekæde	Serie af elementer i et måleinstrument eller målesystem, som udgør målesignalets vej fra indgangen til udgangen.
Målemetode	Logisk sekvens af operationer, generisk beskrevet, anvendt ved udførelsen af målinger.
Målenormal	Materialiseret mål, måleinstrument, referencemateriale eller målesystem, som har til formål at definere, realisere fysisk, bevare eller reproducere en eller flere værdier for en størrelse for at tjene som en reference.
Målenormal, international	Normal, anerkendt ved en international aftale til at kunne tjene internationalt som grundlag for at fastsætte værdien af andre normaler for den pågældende størrelse.
Målenormal, national	Normal, anerkendt ved en national beslutning som grundlag for fastsættelsen af værdien i et land af andre normaler for den pågældende størrelse.
Målenormal,vedligeholdelse af en	Række af foranstaltninger der er nødvendige for at bevare de metrologiske egenskaber for en målenormal inden for passende grænser.
Målenøjagtighed	Graden af overensstemmelser mellem et måleresultat og en sand værdi af målestørrelsen.
Måleområde	Række af værdier for målestørrelsen inden for hvilke det er hensigten, at måleinstrumentets fejl ligger inden for specificerede grænser.
Måleprincip	Det videnskabelige grundlag for en målemetode.
Måleprocedure	Sæt af operationer, detaljeret beskrevet, anvendt ved udførelsen af bestemte målinger i overensstemmelse med en given målemetode.
Målepræcision	Størrelsen af spredningen af resultatet fra gentagne målinger.
Måleresultat	Værdi som tillægges en målestørrelse, opnået ved måling.
Målestørrelse	Bestemt størrelse som underkastes måling.
Målesystem	Komplet sæt af måleinstrumenter og andet udstyr sammensat til at udføre specificerede målinger.
Måleusikkerhed	Parameter som er knyttet til måleresultatet, og som karakteriserer de værdiers spredning, som med rimelighed kan tillægges målestørrelsen. Det er almindelig anerkendt at estimere usikkerhed efter retningslinier angivet i GUM.
Måling	Sæt af operationer som har til formål at bestemme værdien af en størrelse.
NRC	National Research Counsil, Institute for National Measurement Standards, Canadas nationale metrologiske institut.
National målenormal	Se Målenormal, national.
Nationalt referencelaboratorium	Laboratorium som med sporbarhed til et udenlandsk primærlaboratorium kan kalibrere en given målestørrelse på højeste niveau i Danmark, samt vedligeholder og videreudvikler referencenormaler.
NIST	National Institute of Standards and Technology, USA’s nationale metrologiske institut.
NMI	Ofte brugt forkortelse på engelsk generelt for et lands National Metrology Institute.
NMi-VSL	Nerderlands Meetinstituut – Van Swinden Laboratorium, Hollands nationale metrologiske institut.
Nominel værdi	Se Værdi, nominel.
Normal	Se Målenormal.
Normal, sammensat	Et sæt af ensartede materialiserede mål eller måleinstrumenter, som, når de anvendes sammen, udgør én normal.
Normal, transportabel	Normal, undertiden specielt konstrueret, beregnet til at blive flyttet mellem forskellige steder.
NPL	National Physical Laboratory, Storbritanniens nationale metrologiske institut.
Nøjagtighed af et måleinstrument	Evnen hos et måleinstrument til at give respons, der er tæt ved en konventionel værdi.
Nøjagtighedsklasse	Klasse af måleinstrumenter der tilfredsstiller visse metrologiske krav, og som tilsigter at holde fejl inden for specificerede grænser.
OIML	Organisation Internationale de Metrologie Legale, International Organzation of Legal Metrology.
Overføringsnormal	Normal der anvendes som mellemled til at sammenligne normaler.
Overføringsudstyr	Betegnelsen overføringsudstyr bør benyttes, når mellemleddet ikke er en normal.
Primærlaboratorium	Laboratorium som driver internationalt anerkendt fundamental metrologisk forskning samt realiserer og vedligeholder normaler på højeste internationale niveau.
Primærmetode	Metode som har de højeste metrologiske kvaliteter, og hvis gennemførsel kan beskrives og forstås fuldstændigt, og for hvilken et komplet usikkerhedsbudget kan angives i SI-enheder, og hvis resultater derfor kan accepteres uden reference til en normal for størrelsen som måles.
Primærnormal	Normal der er udpeget eller som er alment anerkendt som havende de højeste metrologiske kvaliteter, og hvis værdi er accepteret uden reference til andre normaler for den samme størrelse.
Primært referencemateriale	Se Referencemateriale, primært.
Prototype	Artefakt som definerer en måleenhed. Kilogramprototypen (1 kg-loddet) i Paris var den sidste prototype i SI-systemet indtil redefineringen d. 20. maj 2019.
Præstationsprøvning (laboratorium)	Bestemmelse af laboratoriers ydeevne med hensyn til prøvning ved hjælp af sammenligning af prøvninger mellem laboratorier.
Prøvning	Teknisk handling som består i bestemmelse af en eller flere egenskaber ved et givet produkt, proces eller serviceydelse i henhold til en specificeret procedure.
PTB	Physikalish-Technische Bundesanstalt, Tysklands nationale metrologiske institut.
Referencebetingelser	Brugsbetingelser for et måleinstrument, der er foreskrevet for prøvning af dets ydeevne eller for sammenligning af måleresultater.
Referencelaboratorium	Se Nationalt referencelaboratorium.
Referencemateriale (CRM), certificeret	Referencemateriale, ledsaget af et certifikat, som har en eller flere egenskaber, hvis værdier er certificeret ved en procedure, som etablerer sporbarhed til en nøjagtig realisering af den enhed, i hvilken egenskabsværdierne er udtrykt, og for hvilket hver certificeret værdi ledsages af en angiven usikkerhed med et angivet konfidensniveau.
Referencemateriale (RM)	Materiale eller stof med en eller flere værdiegenskaber, som er tilstrækkeligt ensartede og veldefinerede til at kunne anvendes til kalibrering af et apparat, vurdering af en målemetode eller til at tildele værdier til materialer.
Referencemateriale, primært	Referencemateriale som har de højeste metrologiske kvaliteter og hvis værdi er bestemt ved brug af en primærmetode.
Referencenormal	I almindelighed normalen med den højeste metrologiske kvalitet som er tilgængelig på et givet sted eller i en given organisation, og fra hvilken målinger udført på det pågældende sted er afledt.
Referenceværdier	Normalt indeholdt i et instruments referencebetingelser. Se også Værdier, fastsatte.
Relativ fejl	Se Målefejl, relativ.
Repeterbarhed (af måleresultater)	Graden af overensstemmelse mellem resultaterne af gentagne målinger af samme målestørrelse udført under samme målebetingelser.
Repeterbarhed (for et måleinstrument)	Evnen hos et måleinstrument til at give nær de samme visninger ved gentagne anvendelser af den samme størrelse og under de samme målebetingelser.
Reproducerbarhed (af måleresultater)	Graden af overensstemmelse mellem måleresultaterne af samme målestørrelse udført under ændrede betingelser for måling.
Respons	Indgangssignalet til et målesystem kan kaldes stimulus, og udgangssignalet kan kaldes respons.
Resultat, korrigeret	Måleresultat efter korrektion for systematisk fejl.
SI-enhed	Enhed i SI-systemet.
SI-systemet	Det internationale enhedssystem (Le Système International d`Unités) med de formelle definitioner af alle SI-grundenheder, godkendt af Generalkonferencen for Mål og Vægt (CGPM).
Sammensat normal	Se Normal, sammensat.
Sand værdi (af en størrelse)	I forbindelse med sand værdi anvendes ubestemt form i stedet for bestemt form, idet der kan være mange, der er konsistente med definitionen for en given bestemt størrelse.
Sekundærnormal	Normal, hvis værdi er fastsat ved sammenligning med en primærnormal for den samme størrelse.
Sensor	Element i et måleinstrument eller en målekæde, der direkte påvirket af målestørrelsen.
Skaladeling	Afstand mellem to på hinanden følgende skalastreger målt langs samme linie som skalalængden.
Skalaområde	For en analog visningsindretning kan begrebet kaldes et skalaområde.
Sporbar	Adjektivet sporbar anvendes ofte som udtryk for begrebet sporbarhed.
Sporbarhed	Egenskab hos et måleresultat eller værdien for en normal, hvorigennem måleresultatet eller værdien kan relateres til givne referencer, normalt nationale eller internationale normaler, gennem en ubrudt kæde af sammenligninger, der alle har en oplyst usikkerhed.
Sporbarhedskæde	Den ubrudte kæde af sammenligninger kaldes en sporbarhedskæde.
Spændvidde	Numerisk værdi af differencen mellem de to grænser for et nominelt område.
Stabilitet	Evnen ved et måleinstrument til at bevare de metrologiske egenskaber konstante med tiden.
SP	Sveriges Provnings- och Forskningsinstitut, Sveriges nationale metrologiske institut.
Standardafvigelse, eksperimentel	Parameteren s, for en serie på n målinger af den samme målestørrelse, karakteriserer spredningen af resultaterne og er fastlagt ved formlen for standardafvigelse.
Stimulus	Indgangssignalet til et målesystem kan kaldes stimulus, og udgangssignalet kan kaldes respons.
Størrelse (målelig)	Egenskab ved et fænomen, en genstand eller et materiale, som kan udtrykkes kvalitativt og bestemmes kvantitativt.
Størrelsesdimension	Udtryk som repræsenterer en størrelse i et system af størrelser som et produkts faktorer opløftet i potenser af grundstørrelsernes dimensioner.
Største tilladte fejl (for et måleinstrument)	Se Fejl (for et måleinstrument), største tilladte.
Systematisk fejl	Se Målefejl, systematisk.
Tilfældig fejl	Se Målefejl, tilfældig.
Transfernormal	Normal, der anvendes som mellemled til at sammenligne normaler.
Transparens	Evnen hos et måleinstrument til ikke at forandre målestørrelsen.
Transportabel normal	Se Normal, transportabel.
Tærskelværdi, opløsningsevnens	Største ændring i et stimulus, der ikke medfører en mærkbar ændring i måleinstrumentets respons, når ændringen i stimulus foregår langsomt og jævnt.
Usikkerhed	Se Måleusikkerhed.
Vedligeholdelse af en målenormal	Række af foranstaltninger, der er nødvendige for at bevare de metrologiske egenskaber for en målenormal inden for passende grænser.
Visning (af et måleinstrument)	Værdi af en (målelig) størrelse, som måleinstrumentet angiver.
Værdi (af en størrelse)	Talmæssig størrelse udtrykt som en måleenhed multipliceret med et tal.
Værdi (af en målestørrelse), transformeret	Værdien af et målesignal, som repræsenterer en given målestørrelse.
Værdier, fastsatte	Brugsbetingelser, inden for hvilke det er hensigten, at de metrologiske egenskaber for et måleinstrument ligger inden for specificerede grænser.
Værdi, nominel	Afrundet eller tilnærmet værdi for en egenskab ved et måleinstrument, som giver en vejledning for dets anvendelse.

 

Usikkerhed beskriver den statistiske spredning af en række målinger i forhold. Usikkerhed kan komme mange steder fra, f.eks. fra måleudstyrets opløsning, brugeren af udstyret, omgivelserne og testobjektet for blot at nævne nogle få. Alle målinger er underlagt en vis usikkerhed, og et resultat er ikke komplet, før det rapporteres med en usikkerhed. En omfattende guide til håndtering og udregning af usikkerheder kan findes i BIPM‘s Guide to the Expression of Uncertainty in Measuremen (GUM)[1]. Centralt i emnet usikkerhed er to begreber: Nøjagtighed angiver graden af afvigelse mellem en måling og den sande værdi, mens præcision angiver mængden af spredning omkring middelværdien illustreret med de fire eksempler ovenfor. Nøjagtigheden af en måling kan f.eks. påvirkes af systematiske fejl, der influerer alle målepunkter i en bestemt retning, hvorimod præcisionen er bestemt af de tilfældige, statistiske fejlkilder. En vigtig pointe her er, at det ikke hjælper noget at foretage flere målinger, hvis målenøjagtigheden er lav; man kommer ikke tættere på den sande værdi. Hvis man derimod har høj nøjagtighed, men lav præcision, vil målingernes middelværdi nærme sig den sande værdi ved flere målinger. [1] https://www.bipm.org/en/publications/guides/

Gennem tiden har CGPM ændret SI-enhedernes definitioner flere gange. For eksempel var sekundet oprindeligt defineret ved, at der skulle være 24 x 60 x 60 (eller 86 400) sekunder på et døgn. Dermed var sekundet afhængigt af, hvor præcist man kunne måle og definere det astronomiske fænomen “et døgn”. På et tidspunkt opdagede man uregelmæssigheder i jordens rotation, som ikke indgik i de astronomiske teorier[1]. Man var altså havnet i en situation, hvor de mest nøjagtige tidsmålere var mere pålidelige end det fænomen, som indgik i definitionen af tidsenheden. I 1960 gik man derfor over til en definere sekundet som en vis brøkdel af jordens omløbstid om solen, det astronomiske fænomen “et år”. Allerede i 1967 blev man dog enige om, at den nuværende definition baseret på det kvantefysiske fænomen ‘atomar stråling’ var mere praktisk.

En ny definition af en enhed ligger altid meget tæt på den gamle, således at samfundet ikke skal konfronteres med helt anderledes enheder, hver gang definitionerne bliver ændret. Enhederne kan derfor let tilnærmes med de ældre definitioner, og der er således stadig meget tæt ved 86 400 sekunder på et døgn. På grund af den ændrede definition er det dog af og til nødvendigt at indsætte et skudsekund for at få dagslængden til at passe med de astronomiske observationer[2].

[1] https://www.nist.gov/si-redefinition/second-past [2] https://videnskab.dk/kultur-samfund/skudsekund-er-svaert-klemme-ind-i-kalenderen